Handelsbetingelser
Disse vilkår gælder ved alt salg fra Baskerville.
Når du køber:
Alle ordrer ekspederes så vidt muligt fra dag til dag. Hvis du køber for under 1000 kr. netto, bliver vi desværre nødt til at lægge et forsendelses-bidrag* på regningen. Det giver vist sig selv at med bøger, som koster helt ned til 5,60 kr. så bliver der ikke meget til overs til porto og arbejdsløn, hvis du bare skal have nogle få stykker.
Udlandet: Vi kan desværre ikke påtage os at sende bøger til adresser i udlandet. Eneste undtagelse er anerkendte skoler og boghandlere..
* Forsendelse i Danmark ved køb for under 1000 kr. netto: 50,00. Fragt til Grønland, Færøerne + udlandet: De faktiske omkostninger.
Hvis du vil returnere fejlfri varer:
Al retur skal ske efter forudgående aftale.
Nye varer tages retur i 3 måneder efter købsdatoen.
Fejlfri varer tages kun retur, hvis de er helt ubrugte og iøvrigt ubeskadigede.
CD'er og videobånd tages kun retur i ubrudt original-emballage.
Returvarer skal emballeres forsvarligt, så de når tilbage til os i salgbar stand. Varer, som er ødelagt på grund af mangelfuld emballage, tages ikke retur. Ingen materialer kan returneres i en alm. konvolut uden at tage skade.
Du betaler selv returporto.
Hvis du har fået varer med fejl i:
Al retur skal ske efter forudgående aftale.
Bøger:
Som fejl regnes fx bøger, som er forkert samlet eller iøvrigt indeholder fejltrykte sider. Sådanne bøger tages altid retur uanset købsdato og uanset om fejlen først opdages længe efter ibrugtagning. Bøgerne byttes til nye eksemplarer på forlagets regning.
CD'er og videobånd:
Som fejl regnes CD'er og videobånd, som ikke straks fungerer teknisk i ellers brugbare anlæg. CD'er og videobånd, som har været i brug flere gange, kan ikke byttes. Fejleksemplarer byttes til nye eksemplarer på forlagets regning.
Skønhedspletter:
Bittesmå skønhedsfejl som enkelte ubetydelige fingeraftryk, et bukket hjørne på en side o.l. regnes ikke for så alvorlige fejl, at de i sig selv berettiger til ombytning.
Hvis du har bestilt specielle varer hjem:
Bøger og andrer varer, som efter aftale med dig, er taget hjem fra udlandet på dine vegne, kan ikke senere afbestilles eller byttes.
Om betaling:
Du får ballade, hvis du ikke betaler. Men vi kan knap nok forestille os, at den situation skulle forekomme :o)
|